
Vi er en mindre fødevareproducent fra Haarby på Sydfyn og har arbejdet med peberrod siden 1930. Vi fokuserer på smag og kvalitetsråvarer og tilbyder peberrod, ingefær og kapers som smagsgivere til mange retter. Den økologiske peberrod har den klassiske skarpe smag – perfekt til smørrebrød, bøfsandwich eller lignende. Vores økologiske ingefær fra Peru er klar til brug i marinader, asiatiske retter, juice og kager. Carlsens Kapers er små smagsbomber, perfekte til fiskeretter, pizza, pasta og salater.

Esbechgaard er et familiejet gartneri beliggende på Nordfyn. Med ca. 200 hektar økologiske marker ud til skønne Odense Fjord, har familien dyrket de lækreste grøntsager igennem flere generationer siden 1966. I dag drives gården af Christian og Henriette der dyrker økologiske jordskokker og grønkål i den fynske muld.
Esbechgaard er kendt for sin cirkulære tilgang – hvor overskudsgrønt anvendes som foder til deres egne frilandsgrise – de såkaldte “grøntsagsgrise”. Grisene lever hele livet udendørs og bidrager til en mere ansvarlig produktion.

Glade Grønsager dyrker lækre tomater og agurker med fokus på friskhed og smag. Naturlige nyttedyr har erstattet brugen af pesticider, og der anvendes derfor ingen sprøjtemidler i produktionen af de mange forskellige tomater og agurker.
Glade Grønsager drives til dagligt i det fynske af Michael Kongstad og Martin Ladefoged Bøgeskov. Begge har mange års erfaring med væksthusproduktion af grøntsager. Som makkerpar i Glade Grønsager udgør de to et fagligt stærkt og kompetent team, og er en pålidelig leverandør af friske, fynske forsyninger i topklasse.

I 1902 registrerede Kirkeby Mejeri på Sydfyn SOL®-mærket for første gang. Kirkeby Cheese Export A/S er leverandør af mejeriprodukter. I begyndelsen primært målrettet mod den græske, tyrkiske og arabiske gastronomi med fokus på specialiteter inden for Traditionel Hvid Ost med den tidligere benævnelse “Dansk Feta” samt Græsk Yoghurt og Danablu dansk blåskimmelost. I dag forsyner Kirkeby Cheese Export hele foodservicebranchen og fødevareproduktioner med en bred vifte af mejeriprodukter.
Med afsæt i vores brands SOL og Apostels PROTO har vi i mere end 30 år høstet stor anerkendelse fra professionelle kokke. En anerkendelse af vores kvalitet og egenskaber inden for madlavning, som vi med stolthed tilstræber at overgå gennem fortsat udvikling.

Løgismose blev etableret i 1965 med visionen om at skabe livsglæde gennem måltidet – og den dag i dag er det stadig vores mission at skabe madglæde, samvær og refleksion gennem en stærk og etisk holdning til råvarer i et univers af kvalitetsfødevare.
Håndværket er rygraden i alt, hvad vi laver i Løgismose, uanset om vi er kokke, mejerister, tjenere eller vinfolk. Besøger du Løgismose mejeri på Fyn, er det indlysende. Her ryges hver dag omtrent 1500 rygeoste over havrehalm af mælk fra fritgående malkekøer. En Løgismose klassiker, der afspejler alt det, vi forbinder med smag, holdning og håndværk.
I 125 år var bygningerne, der nu huser Nyborg Destilleri, værksted for Danske Statsbaners godstog. Da Storebæltsbroen åbnede, lukkede værkstedet og stod tomt indtil far og søn – Niels og Nicolai Rømer – i 2017 etablerede Nyborg Destilleri og Restaurant Remisen i de gamle bygninger.
Niels og Nicolai var allerede forinden begyndt at eksperimentere med produktion af økologisk spiritus i Ørbæk Bryggeri. I dag er Nyborg Destilleri en af Danmarks største destillerier med produktion af whisky, gin, rom, likør, akvavit og anden spiritus. Alt sammen økologisk produceret i harmoni med natur og miljø med de gode råvarer og den gode smag i højsædet.
Nyborg Destilleri er del af Naturfrisk Group, som også omfatter Ørbæk Bryggeri/Naturfrisk, hvor der produceres økologiske øl og læskedrikke.
Odense Marcipan blev etableret i 1909 i Odense og har helt fra starten haft fokus på at producere marcipan af bedste kvalitet. Odense Marcipan er i dag verdens førende producent af marcipan og marcipanrelaterede produkter og leverer ingredienser til industri, bageri, foodservice og dagligvaremarkedet. Produkterne bliver i stort omfang anvendt i nydelsesmiddelindustrien af mange førende kage- og konfektureproducenter.
Vi tilbyder et fleksibelt og rationelt produktsortiment til det professionelle køkken, til bagning, dessert- og konfektfremstilling, og vi guider dig med tips og tricks til, hvordan du let og enkelt arbejder med produkterne fra Odense Marcipan. Hele vores ODENSE sortiment er til dig, der ikke vil gå på kompromis med kvalitet og god smag.
Vi gør det let at gøre det lækkert.

Hos Økologihaven dyrker man krydderurter med omtanke for økologi og med fokus på at fremelske den naturlige smag og duft. Under dyrkningen anvendes bl.a. naturligt sollys, genanvendt regnvand og pilekompost. Det er med til at give stærke planter, som kan holde længe uanset, om de står i køkkenet, i krukken eller i køkkenhaven.
I det smukke østfynske landskab mellem herregårde og slotte ligger Ørbæk Bryggeri, som blev etableret i 1906, og i nittenhalvfemserne overtaget af far og søn – Niels og Nicolai Rømer.
Her i Ørbæk begyndte Niels og Nicolai i 1997 produktionen af verdens første, økologiske sodavand, som de valgte at give navnet, Naturfrisk. Siden blev også saft, smoothies og andre læskedrikke en del af sortimentet samt øl under navnet, Ørbæk Bryggeri. Alt sammen økologisk produceret i harmoni med natur og miljø med de gode råvarer og den gode smag i højsædet.
Naturfrisk og Ørbæk Bryggeri er en del af Naturfrisk Group, som også omfatter Nyborg Destilleri, hvor der produceres økologisk whisky, gin, likør, akvavit og anden spiritus.

Sanderumgaard ligger sydøst for Odense og forener moderne landbrugsdrift med historisk atmosfære. Her dyrkes kartofler, løg, asparges og pæoner på store arealer, hvor seks generationers erfaring danner grundlag for grøntsagsdyrkning med stor faglighed og respekt for naturen.
Som noget nyt dyrker Sanderumgaard nu også økologiske kartofter. Direkte leveret til de professionelle køkkener.
Skovsgaard er et økologisk landbrug, som drives efter regenerative principper og med omtanke for miljøet, hvor grøntsager dyrkes med hensyntagen – eksklusivt for kunder hos Dansk Cater.
Dyrkningsmetoderne er baseret på principperne for Market Garden, hvor man med minimal brug af maskiner dyrker sunde grøntsager med lokal identitet i levende og næringsrig kompostjord.
Den regenerative tilgang består i, at man arbejder målrettet for at opbygge jorden, så den kan bruges i mange år. Det sker bl.a. ved, at man tilfører kompost til jorden, idet det giver jorden mere kulstof, og samtidig mindsker man udledningen af CO2. Derudover bliver jorden ikke pløjet, fordi det bl.a. vil forstyrre mikroorganismerne. Når mikroorganismerne har det godt, er der mere næring tilgængeligt for grøntsagerne – og det giver et bedre udbytte nu og i fremtiden.

Nordic Greens ligger på Fyn og producerer friske salater året rundt i moderne drivhuse. Salaten dyrkes uden pesticider i semi-lukkede lokaler og i et rent, automatiseret system, hvor der ikke er menneskelig kontakt med salaten fra såning til færdigpakning. Produktionen overvåges med computere og kunstig intelligens, som sikrer sunde planter og opdager sygdomme og skadedyr i tide.
Nordic Greens’ produktion har mange fordele sammenlignet med frilandsproduktion. Planterne dyrkes i en blanding af spagnum, sand og træfibre, hvilket reducerer forbruget af spagnum. Vandforbruget minimalt, da planterne vandes med renset og recirkuleret regnvand. Salaten pakkes i poser af genbrugsplast, og hele produktionen drives af strøm fra egne solceller og overskudsstrøm fra vindmøller.
Hos Nordic Greens er omtanke og ansvarlighed tænkt ind i alle led – med målet om at være CO₂-neutral i 2030.
Vær med til at støtte op om Det Økologiske Spisemærke, som blev reddet kort før jul. Spisemærket bidrager bl.a. til sundere og mere klimavenlige menuer på landets spisesteder.
Med din underskrift støtter du op om Det Økologiske Spisemærke, og du er med i konkurrencen om en middag for to på Sinatur Hotel Haraldskær.