TÆMPEH

Bælgfrugter uden bøvl

Vi bruger kun tre ingredienser til at lave fremtidens planteprotein – TÆMPEH. Dét er et ærligt produkt. Vores TÆMPEH er lavet på økologiske og nordiske bælgfrugter, og er fuld af uforskammet god smag. TÆMPEH er fermenteret og ’ready-to-cook’, så du kan tilberede det, som du vil.

Vores TÆMPEH er lavet af ærter fra Lolland og bønner fra Skåne, som er fermenteret og produceret lige her i Danmark. Så bliver det ikke mere lokalt.

Fermenteringen sker gennem en svampestarterkultur, som får bælgfrugterne til at vokse til en smagfuld bælgblok. Fermenteringen gør det muligt at arbejde med bælgfrugterne på en helt ny måde. Man kan stege TÆMPEH, så den bliver sprød og fuld af smag og umami. Den kan bruges i gryderetter uden at koge ud og kan generelt marineres lige præcis efter den smag, du ønsker. Det er da bælgfrugter uden bøvl.