Svaneke Bryghus

Økologisk bryggeri

Vand, humle, malt, gær og tid. Det er de grundlæggende ingredienser for Svaneke Bryghus’ ufiltrerede craft beers. Siden 2000 har det bornholmske bryggeri været med til at udvide og udfordre den danske ølscene, og i dag anses Svaneke Bryghus for en pioner inden for mikrobryggeri. Vi laver mere end 40 forskellige øl om året – altid økologiske, brygget og tappet i Svaneke.

Svaneke Bryghus brygger og tapper uden CO2-udledning – verificeret af Force Certification. Grøn el, biogas, elbiler og genindvinding af CO2 er blandt deres grønne tiltag. Råvarer, emballage etc. er ikke CO2-neutrale – endnu.