Skovsgaard

Regenerativt landbrug – for miljøet og fremtiden

Skovsgaard er et økologisk landbrug, som drives efter regenerative principper og med omtanke for miljøet, hvor grøntsager dyrkes med hensyntagen – eksklusivt for kunder hos Dansk Cater.

Dyrkningsmetoderne er baseret på principperne for Market Garden, hvor man med minimal brug af maskiner dyrker sunde grøntsager med lokal identitet i levende og næringsrig kompostjord.

Den regenerative tilgang består i, at man arbejder målrettet for at opbygge jorden, så den kan bruges i mange år. Det sker bl.a. ved, at man tilfører kompost til jorden, idet det giver jorden mere kulstof, og samtidig mindsker man udledningen af CO2. Derudover bliver jorden ikke pløjet, fordi det bl.a. vil forstyrre mikroorganismerne. Når mikroorganismerne har det godt, er der mere næring tilgængeligt for grøntsagerne – og det giver et bedre udbytte nu og i fremtiden.