Ørbæk Bryggeri

Økologiske drikke fra Fyn, der smager, så fuglene synger og insekterne summer

I det smukke østfynske landskab mellem herregårde og slotte ligger Ørbæk Bryggeri, som blev etableret i 1906, og i nittenhalvfemserne overtaget af far og søn – Niels og Nicolai Rømer.

Her i Ørbæk begyndte Niels og Nicolai i 1997 produktionen af verdens første, økologiske sodavand, som de valgte at give navnet, Naturfrisk. Siden blev også saft, smoothies og andre læskedrikke en del af sortimentet samt øl under navnet, Ørbæk Bryggeri. Alt sammen økologisk produceret i harmoni med natur og miljø med de gode råvarer og den gode smag i højsædet.

Naturfrisk og Ørbæk Bryggeri er en del af Naturfrisk Group, som også omfatter Nyborg Destilleri, hvor der produceres økologisk whisky, gin, likør, akvavit og anden spiritus.