Lammefjordens Salgsselskab

Vi leverer kvalitetsgrøntsager dyrket og pakket på Lammefjorden

Lammefjordens Salgsselskab ligger på den inddæmmede Lammefjorden i Odsherred. Den gamle fjordbund er rig på næringsstoffer skabt gennem årtusinder, hvor planter og organisk materiale er sunket ned på havbunden og omdannet til dynd.

Lammefjordens gulerødder har derfor et ekstra højt indhold af naturlig karotin og sukker, der giver den gode smag. Foruden gulerødder håndterer vi persillerod, pastinak og rødbeder, der ligeledes leveres fra nogle af de dygtige avlere på Lammefjorden. Den milde jord giver afgrøderne en glat overflade. De høstes, mens de smager bedst og indeholder flest næringsstoffer. Ved at opbevare råvarerne på kølelager sikrer vi, at de stadig har den gode smag, når de forlader pakkeriet.

Den kølige opbevaring betyder også, at du kan købe lokale grøntsager næsten hele året i stedet for importerede varer. Du kan derfor træffe et mere bæredygtigt valg.