Kivan Food

Vildt fra den danske natur

Vi følger den danske sæson, og i vores sortiment kan du bl.a. gå på opdagelse blandt lækkert vildtkød som gråand, fasaner og skovduer samt vildtlevende krondyr, dådyr og rådyr. Fælles for vildtkødet fra Kivan Food A/S er, at det ofte kommer direkte fra lokale gods, hvor fugle- og dyrevildt afhentes, når jægerne har afholdt deres jagtparader. I kølebiler transporteres det nedlagte vildt til vildtopskæringen i Næstved, hvor en autoriseret dyrlæge vurderer og tjekker kødets kvalitet. Det godkendte vildtkød forberedes herefter til salg, hvor det pakkes og sendes ud til landets køkkener via din grossists lokale afdeling.

Vildtkød er kendetegnet ved at have en mørkere farve og kraftigere smag end kød fra dyr, der er opdrættet, og det spiller ofte godt sammen med sæsonens frugt og grønt.