Smeenge

Fokus på friskhed og den korteste vej fra jord til bord

Firmaet Smeenge er et familieejet landbrug med fokus på at komme så tæt på forbrugerne som muligt. Vi driver 25 ha grøntsager og 50 ha med planteavl. Vi arbejder henimod et bæredygtigt landbrug i form af f.eks. robotteknologi, effektivisering og ESG. Der er investeret i en robotrenser, som skal hjælpe med at få en bedre høstprocent samt et mindre forbrug af plantebeskyttelse.

Virksomheden startede tilbage i 2008, hvor vi startede med 1 ha grøntsager på hobbyplan til de helt nærmeste butikker. Dette tog fart, og vi har i dag nu 25 ha med grøntsager og en kundebog med mere end 40 kunder. Vi dyrker sæsonpræget afgrøder med høst fra juni måned. Vores hovedafgrøder er spidskål, porre, hvidkål og rødkål.