Hyldetoftegård

Danske bær i premium kvalitet

I solskinsbyen Skælskør driver Søren Olesen en spændende produktion af bær. De største kulturer er jordbær og hindbær, men sortimentet tæller også brombær, stikkelsbær, ribs og solbær.

Størstedelen af bærrene dyrkes i dag i et halvåbent tunnelsystemer, som opvarmes af solen og beskytter bærrene imod kraftig vind og regn. Det beskyttende klima betyder, at den danske bærsæson kan forlænges fra 3-4 uger til 3-4 måneder.

Alle bær nedkøles på Hyldetoftegårds eget pakkeri lige efter høst for at sikre, at kvaliteten er i orden fra start til slut.