Hunsballe Grønt

Dansk frugt og grønt i høj kvalitet

Hunsballe Grønt er et familiedrevet gartneri, der til dagligt drives af ægteparret Henriette og Claus Hunsballe. Familien har mere end 65 års tradition for at dyrke lækre jordbær og grøntsager. Med sin beliggenhed ud for Skælskør nyder gartneriet godt af mange solskinstimer. Det er perfekt, når der skal dyrkes frugt og grønt. Når der nu engang alligevel falder regn på egnen, samles regnvandet fra drivhusenes tage og bliver genanvendt til vanding af jordbærplanterne indenfor. På den måde er man mere omtænksom med vandforbruget.