Flensted

Vi hjælper med at servere spiseglæde

Flensted blev grundlagt i 1966 på en idé om at skrælle kartofler og producere rå, kogte kartofler og pommes frites i god kvalitet og i større mængder til udebespisning. Kartofler er stadig vores DNA i dag, vi holder til i vestjyske Skovlund. Vi tilbyder et bredt udvalg af convenience-kartofler som skrælles, koges og steges i vores kartoffelproduktion, der er certificeret efter IFS-standarderne.

Hovedparten af vores kartofler kommer fra avlere, som bor indenfor en radius af 30 km fra os. Det mindsker transporten og styrker samarbejdet med avlerne, der ligesom os, kerer sig om råvarerne og det ansvar, der følger med at dyrke dem. Vi har nøje udvalgt og forarbejdet vores kartofler, så de lever op til dine høje forventninger til smagskvalitet.

Vi er drevet af en ambition om at producere og handle på en måde, så vi kan tilbyde spiseglæde af højeste kvalitet til vores kunder.