Bornholms Valsemølle A/S

Fire generationer med mel

Bornholms Valsemølle A/S er et familieejet selskab grundlagt i 1920 af Emil Jespersen. Virksomheden producerer konventionelt såvel som økologisk mel af mange forskellige kornsorter. Råvarerne leveres overvejende af lokale, bornholmske producenter, og der er fuld sporbarhed fra jord til bord. Formalingen af kornet sker på skånsom vis, idet der lægges større vægt på kvalitet end kvantitet. Produkterne afsættes til lokale bagerier og forhandles i de bornholmske dagligvareforretninger men leveres også til landsdækkende forretningskæder og brands. På møllen findes en lille butik, hvor produkterne kan købes.