Urter fra vores egen baghave

Vi er meget stolte over vores samarbejde med VildeUrter, så vi kan tilbyde vores kunder spændende produkter, som afspejler naturen og sæsonen, og som kan give vores kunder mulighed for at skabe et særligt udtryk for deres retter. Et udtryk, som kan løfte retterne et ekstra nøk, men som samtidig understøtter den danske køkkenhave, som vi hos Dansk Cater så gerne vil støtte op om.

Vilde urter til det nordiske køkken

Historien bag VildeUrter startede for godt 15 år siden, da Michael Fitzner fik visionen om at bringe den vilde danske natur ind i det nordiske køkken. Hos VildeUrter arbejder man hele tiden på at nytænke og dyrke unikke produkter af høj kvalitet. VildeUrter samarbejder også med særligt udvalgte producenter i både Sverige og Danmark, som har lidt ekstra at byde på – enten i form af smag eller ekspertise. Et eksempel er Ryftes på Gotland, som avler fantastiske rodfrugter i en lerholdig jord med masser af skaller fra istiden, som vi kender det fra vores egen Lammefjorden. Det bidrager til en særlig sødme i rodfrugterne.