Tiarmet blæksprutte(Loligo vulgaris)

I sæson hele året, i danske farvande dog fra maj til oktober.

Den tiarmede blæksprutte har otte korte og to lange arme. Blæksprutten kan skifte farve efter sine omgivelser. Kroppen kan blive op til 60 cm og veje op til 1,5 kg.

Blæksprutten lever på 20-250 meters dybde. Dens føde består af skaldyr, andre blæksprutter og småfisk. I de danske farvande findes blæksprutten i Øresund og om sommeren i Nordsøen.

TIP: Blæksprutten egner sig godt til at blive spist rå, stegt eller grillet ved høj temperatur i kort tid.