
I sæson hele året.
Skærisingen er en lang, slank fladfisk med en rødbrun overside og hvidlig underside. Overfladen er ru ligesom skrubbens.
Skærisingen har en giftpig ved gattet. Den er dog ikke farlig på samme måde, som fjæsingens giftpig. Den kan blive op til 60 cm lang, men den bliver sjældent over 40 cm. Den lever på blød havbund fra ca. 40 meter og ned til 1500 meters dybde.
Skærisingens føde består hovedsageligt af krebsdyr, muslinger og andre bunddyr.
Kødet er meget fast og med en fin hvid farve.
TIP: Skærisingen egner sig godt til at blive tilberedt hel på ben ved stegning, dampning, bagning eller pochering.