
I sæson fra januar til juni og fra september til november.
Isingen er en fladfisk, som minder meget om rødspætten og skrubben. Overfladen føles ru, fordi skællene har små takker.
Isingen er den mindste af de almindelig fladfisk i de danske farvande. Isingen lever af små krebsdyr, bløddyr og nogle gange småfisk.
Isingens kød er hvidt og fast.
TIP: Ising kan tilberedes hel eller skæres ud til fileter. Tilberedningsmetoderne stegning, bagning, dampning og pochering egner sig rigtig godt til ising. Den vestjyske delikatesse bakskuld er saltet, tørret og røget ising.