Hellefisk(Reinhardtius hippoglossoides)

I sæson hele året.

Minder om helleflynderen, men både over- og undersiden er mørkegrå eller brunlig i modsætning til helleflynderen, der har en hvid underside. Den har stor mund med store spidse tænder.

Hellefisken kan blive op til cirka 130 cm og veje op til 45 kg.

Hellefisken lever ikke kun ved bunden som de fleste andre fladfisk, den lever på 50-200 meters dybde. Føden består af mindre fisk og rejer. Kødet er hvidt og fast.

TIP: Hellefisken egner sig godt til at blive stegt, bagt, dampet eller pocheret. Hellefisken egner sig også rigtig godt til at blive røget på grund af det forholdsvis høje fedtindhold.