Grow Up FARM

Grow Up FARM tager dansk karse til nye højder

Hos Dansk Cater lægger vi vægt på at støtte op om danske producenter. På den måde støtter vi både dansk produktion, og vi kan på den måde tilbyde vores kunder friske produkter, som er produceret så lokalt som muligt uden at gå på kompromis med kvaliteten.

I vores sortiment finder du bl.a. karse fra Grow Up FARM – en dansk producent beliggende i Ringsted på Sjælland, som bygger på det banebrydende koncept: Vertical farming. Her har de således specialiseret sig i at dyrke karse i højden. Ud over at give et ensartet kvalitetsprodukt sikrer det også en bedre udnyttelse af pladsen, og der anvendes mindre mængder vand, luft og varme til fordel for miljøet.

Grow Up FARM er en familiedrevet farm med rødder tilbage til 1960’erne, som i dag har taget produktionen til nye højder. Hos Grow Up FARM er de specialister i vertikal farming, og her dyrker de deres karse jordfrit i lukkede, kontrollerede miljøer.